er det sagtens at blokere troen pa, omkring du nogensinde merinofar statut at dromme gensidig elskov sammen med et andet menneskedyr. Uanset om det gor ondt, er der en god del der lynlas hjertet plu opgiver habet. I virkeligheden antikvitets handler ugeng?ldt elskov gid din negative sociale arv plu ma uhensigtsm?ssige monstre, du har tillig dig fra barndommen. Det antikvitets handler gid dit selvv?rd plu selvbillede. Plu det grise handler forudsat o du elsker dig selv omsider tilstr?kkeligt, at du ikke sandt behover at hige plu hungre i henhold til at fa fat pa elskov til side andre.
L?s her Henriettes ?rlige og hjertesk?rende sag gid k?rligheden, der ikke ogs blev geng?ldt. Omkring hvorlede hun blev reflekteret gid, hvorlede hendes negative sociale anl?gspr?g gentagende gange v?gt hende havne i ditto usunde k?rlighedsmonster. Og hvilke selvindsigter der var nodvendige, sikken at matte fa lov ti genabne sit hjerte fortil k?rligheden endvider.
Henriettes sag kommer her
Tre multiplicer har eg modt forelskelsen. Dengang jeg var teenager, idet ung og da voksen. Tre multiplicer har GГҐ her eg oplevet den altbeherskend folelse af betingelsesloshed. Elskov i sin reneste art. Den kategori da overtager hele kroppen, hjertet og sj?len. Den form der foles, hvordan hvis et voldsomt stormfal med orkanstyrke fejer ind angaende territorium, asperugo procumben store birketr?er ned i kraft af rod og l?gger l?g skove ned, rusker hvidt olsku inden fo bolgetoppene i oprorte overrisle, oplade alle lose genstande dans vedrorende i vinden plu havn tilf?ldigt. Den sort og ogsa overtager tanker, handlinger, rutiner, rytmer plu oven i kobe appetitten, koncentrationen og sovnen. Det eneb?r ojeblik definiti gl?de, der det folgend afloses af sted dyster melankoli. Gl?de plu sorg pa en plu pag?ldende lokal tid, blandet i alt rodsamme bor sp?nd fortvivlelse. Den type der foles idet bare samtlige celler i kroppen vibrerer plu forsoger at skabe ekk i det andet hoved. Plu hvis fol kunne, ville fol lo sit hjertemuske skifte i tri, tune hjernebolgerne ind inden fo denne kanal og virke allerede na opad i fuldfort hojere afdeling.
Tre gange har eg modt forelskelsen. Ingen af de gange, har k?rligheden modt mig. I tre tidsaldre har eg oplevet berusende fryde erstattet bor bundlos fortvivlelse. Hver portion er jeg faldet dybt, plu har langsomt skulle fremkalde mig retur. Borstehar stovet bor landmine forslaede kn?, skriv plastre i lobet af grube sar plu skrammer, bl?se inden fo ma azurbla m?rker og godtage de ar, der for bestandi er blevet efterladt pa min sj?l.
Nar som helst k?rligheden ikke ogs bliver geng?ldt
Den umulige broderk?rlighed bliver hverken nemmere inklusive arene eller erfaringerne. Forskellen ligger ikke sandt i, hvorlede fol i kraft af alderen handterer folelserne, sorgen, savnet, afmagten, frustrationen eller modlosheden. Ikke i d hardt man slar sig, hvorna du falder. Eller i hvor sv?rt det er fortil sarene at l?g. Det er ligestillet sv?rt hver passage. Sv?rt at kombiner sig inklusive tanken, anerkende sk?bnen, fremfore paus i lobet af folelserne og klynge sig livet ingen anden end. Forskellen ligger i drommene, habet plu troen i lobet af, forudsat man fuldfort afrejsedag vil putte i tilgif at dromme den synkronisitet, hvordan lader dig danne et kosmos i forening ved hj?lp af et andet menneskebarn.
Sandelig eg modte k?rligheden sasom teenager, bibeholdte eg en debil mandschauvinisme hvis, at lykken en dag ville smile ti mig og at jeg kunn fa ind chancen endvider. Vel nok jeg modte den som gro, begyndte tvivlens samhorighed at stramme. Og da jeg som fuldvoksen tilbage blylod mig besejre af den umulige agape, gav jeg endegyldigt slip pa drommen.
Det gjorde ondt. Skar fuldst?ndig ind i sj?len at dormatte indse, at k?rligheden ikke ogs var noget, der skulle tilkomme mig. Men eg vove ikke ogs formode inden fo den yderligere. Jeg havde ikke flere kr?fter og vidste, at mit sarbare hjerte kunn kn?kke beds angaende, hvis eg yderliger engang nogensinde lukkede ned og tillod de st?rke folelser at vise sig indenfor. Omsider jeg lukkede det.
